Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Sprogseminar.dk

Halv pris på uddannelser som fjernforløb

Du kan nå det endnu.

Hvis du overvejer at tage en af vores uddannelser som fjernforløb, er der mange penge at spare ved at tilmelde sig nu. Du skal først betale efter sommerferien.

Normalprisen på et fjernforløb er 11.500 kr. Den nedsatte pris er 5.750 kr. ekskl. moms og gælder fra nu af. Der er ingen rabat. 

Den nedsatte pris gælder følgende fjernforløb:  
Webskribentuddannelsen (starter 30. september)
 
Fra 2021 vender vi tilbage til normalprisen.
Hvorfor skal du tage et fjernforløb? Det skal du hvis følgende punkter er relevante for dig:  
   • Du vil gerne undgå at bruge tid på transport.
   • Du vil gerne selv bestemme hvornår du skal arbejde med stoffet.
   • Du vil gerne spare penge.
 
Nederst i denne mail kan du læse evalueringer fra nogle af vores fjernstuderende.
 
Hvad indeholder et fjernforløb?
Fjernforløbet indeholder det samme undervisningsmateriale som det traditionelle forløb. Det vil kort sagt sige at du skal læse det samme baggrundsstof, og at du skal løse de samme opgaver.
 
Hvordan foregår et fjernforløb?
Et fjernforløb er en kombination af onlineundervisning og selvstudium.
 
Du får mailet undervisningsmaterialet ad fem gange. Mellem hver gang har du et par uger til at sætte dig ind i stoffet og til at løse opgaver. Inden for denne tidsramme skal du regne med at bruge ca. 10 timer til hjemmearbejdet. Du får en grundig tilbagemelding på alle de opgaver du afleverer.
 
På de to danske korrekturlæseruddannelser som fjernforløb får du endvidere et link til en gennemgang af alt det som deltagerne på det traditionelle uddannelsesforløb får gennemgået. Det oplever vores fjernstuderende som en meget stor hjælp.
 
Du er aldrig alene med eventuelle udfordringer. Under hele uddannelsesforløbet har du mulighed for at ringe til underviseren i aftalte tidsrum. Du kan til hver en tid maile og få svar inden for 24 timer.
 
Prøveeksamen og den afsluttende eksamen foregår online
Når det er tid til prøveeksamen, får du prøveeksamensteksterne vedhæftet. Du har da nogle dage til at afgøre hvornår du kan afse 4 timer, helst i træk, til at løse opgaverne. Du får en detaljeret tilbagemelding på dine tekster. Den er vigtig i forhold til at repetere det relevante stof inden den afsluttende eksamen. 
 
På eksamensdagen skal du afsætte 4 timer fra kl. 9.00 til kl. 13.00. Eksamensteksterrne får du vedhæftet kl. 9.00.
 
Tilmelding
Vil du høre mere om fjernforløbene?
Ring til Jane Hansen på 5194 9444, eller skriv til jane@sprogseminar.dk
 
Tidligere deltagere siger:
"Det har været en god oplevelse at tage uddannelsen som fjernforløb, og det har været gode videoer, som gennemgår stoffet i et godt tempo. Muligheden for at stoppe videoen og fortsætte senere har jeg sat pris på, fordi jeg så kunne dele lektionerne. Det har givet stor fleksibilitet. Jeg har lært rigtigt meget undervejs, og jeg har nydt den skriftlige tilbagemelding på mine tekster. Underviseren er meget høflig, venlig og vidende på samme tid, som er en kombination, som både skinner igennem i videoer og tilbagemeldinger. Omvendt kræver fleksibiliteten også selvdisciplin til at få læst og sat sig ned, men det gør det også at skulle dukke op til undervisning. Her fik jeg mulighed for at tilrettelægge min tid selv." 
Jesper Lunau, Sydtrafik
 
"Fjernforløbet i dansk korrekturlæsning er et fleksibelt forløb, som giver deltagere mulighed for selv at tilrettelægge deres tid og studier. Forløbet består af en række hjemmeopgaver – en kombination af obligatoriske og valgfrie – og pensumlisten udgøres af tekster og videomateriale, hvor underviseren gennemgår rettelser og gængse faldgruber. Fjernforløbet er et supergodt alternativ til deltagelse på et fysisk kursus og kan klart anbefales!
Christina Almann Levisen, Aarhus Universitet
 
”Jeg endte med at blive rigtig glad for, at jeg blev flyttet til fjernforløbet og kan derfor varmt anbefale det til andre. Man kan i rolige og hjemlige omgivelser løse sine opgaver, når tiden er til det. Det fungerer supergodt, og der er meget hurtig respons på både spørgsmål og opgaveløsninger fra både Jane og andre undervisere.”
Inge Frost, Terma A/S
 
”For mig var fjernforløbet det helt rigtige valg. Jeg har fået god og grundig individuel feedback på opgaverne. Underviserne har derudover optaget deres gennemgang af det centrale stof på video, så jeg kunne høre det, når det passede mig. Det har været nemt at få kontakt med underviserne pr. mail og telefon, når det var nødvendigt med en uddybning. Det hele har fungeret upåklageligt.”
Karen Dvinge Ryberg
 
"Jeg har været meget glad for at være fjernstuderende, da det har givet mig mulighed for at passe mit arbejde samtidig. Det har sparet mig for mange kilometer på motorvejen og givet mig mulighed for selv at bestemme mine pauser, når jeg har haft behov for det. Jeg har haft god mulighed for at få repeteret, når jeg har haft tiden til det – og det har endda været, samtidig med at jeg har stået og rørt i risengrøden :-)"
Jannie Nørgaard Larsen, Frederikshavn Kommune
 
Mange hilsner
Jane Hansen
Danske Sprogseminarer