Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Sprogseminar.dk
Kommaregler

Komma: lille tegn – stærke meninger

Danske Sprogseminarer har i over 25 år undervist i sprog: retskrivning, korrekturlæsning, grammatik og meget andet. Men der er ét emne, som trods sin lidenhed har fyldt vældig meget i manges bevidsthed: kommaer.
 
Kommaet er et af de mindste tegn, vi har. Men det formår alligevel at ophidse gemytterne. Professor Erik Hansen, der i en årrække var formand for Dansk Sprognævn, sagde engang om kommaet, at det er de mindste spørgsmål, der udløser den største hidsighed.

Vores kommakurser er meget efterspurgte. Men nogle tror, at vi ikke vil undervise i det traditionelle komma. Det er slet ikke rigtigt. Dette aldrende komma fra 1918 er nemlig det, der bliver brugt af langt de fleste. Og derfor har dette komma førsteprioritet i vores kommakurser.

Prøv selv
Hvis du er glad for det gamle system, eller hvis din arbejdsplads forlanger, at du bruger det, kan du trygt blive ved. Hvis du imidlertid har lyst til at prøve kræfter med en anden måde at sætte komma på, kan du gennemføre en lille øvelse.

Prøv at læse denne sætning op for dig selv:
Den der mener at vi ikke kan få kommaer nok får travlt med at sætte dem.
 
Sæt så kommaer på den traditionelle facon:
Den, der mener, at vi ikke kan få kommaer nok, får travlt med at sætte dem.
 
Og endelig alternativet:
Den der mener at vi ikke kan få kommaer nok, får travlt med at sætte dem.

I sidstnævnte eksempel er der ikke komma før de to ledsætninger, men først efter den sidste. Denne måde at sætte kommaer på blev muligt i midten af 1990'erne med indførelsen af det såkaldte nye komma. I dag kalder Sprognævnet det for valgfrit startkomma.
 
Kommakursus
Dato: 4. oktober (9.00-16.00)
Pris: 4.495 ekskl. moms
Underviser:
cand.mag. Jane Hansen
 
Kursusstedet ligger få minutters gang fra Østerport Station. Der er gratis parkering.
 
 
 
Mange hilsner
Jane Hansen