Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Sprogseminar.dk
Lav din egen oversættelses-GPT
To kurser i Århus om ChatGPT
 
Vi afslutter sæsonen med 2 kurser i Århus:
 
29. oktober fra 9.00 til 16.00
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Århus C
4.995 kr. ekskl. moms
 
På dette kursus skal du lære at oversætte hurtigere og bedre ved hjælp af elektroniske hjælpemidler.

Med udgangspunkt i dansk og engelsk bliver du her opdateret på de seneste landvindinger inden for oversættelse og elektroniske hjælpemidler, herunder kunstig intelligens. Vi ser nærmere på gratis oversættelsesprogrammer som DeepL og undersøger, hvad ChatGPT formår som oversættelsesværktøj.

Kurset henvender sig til såvel nye som erfarne sprogmedarbejdere, der gerne vil sætte sig ind i den nyeste udvikling inden for oversættelse i teori og praksis.

Målgruppen består derfor ikke alene af fagsproglige oversættere, der bruger – eller overvejer at bruge – maskinoversættelse i deres daglige arbejde. Også litterære oversættere og journalister vil have glæde af at kende de genveje (og vildveje), som moderne ordbøger, korpusser og andre gratis oversættelsesteknologier frister med. 

30. oktober fra 9.00 til 16.00
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Århus C
4.995 kr. ekskl. moms

Vi får det samme spørgsmål igen og igen: Er det sikkert at bruge ChatGPT?
 
Vi forstår godt spørgsmålet. Som sprogmedarbejdere har vi nemlig ofte fortrolige tekster mellem hænderne. Selvom ChatGPT kan være en fremragende sparringspartner, er sikkerheden i vores arbejdsredskaber afgørende. Derfor kan du på vores kursus lære at skabe din egen personlige og 100 % sikre GPT, der er tilpasset netop dine oversættelsesbehov. På den måde er du sikker på, at fortrolige data ikke bliver lækket.
 
Tilmelding
Læs mere, og tilmeld dig på det relevante link.
 
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på 5194 9444.
 
Mange hilsner
Jane Hansen